Faktaboks

Bartholomäus Ziegenbalg
Født
1682
Død
1719

Bartholomäus Ziegenbalg afbildet under sit ophold i Europa 1715-16; kobberstik udført 1716 af Johann Kenckel (1688-1722). I den latinske indskrift tales om, at Ziegenbalg skulle føre Herrens krige i det fjerne Indien. Denne ordlyd sigter ikke til omvendelsesarbejdet blandt inderne, men først og fremmest til den kamp, som missionen måtte føre med Ostindisk Kompagni, der forud for dette tidspunkt havde gjort alt for at hindre missionsarbejdet i Tranquebar.

.

Bartholomäus Ziegenbalg var en tysk teolog, missionær og dravidolog.

På opfordring af pietiske kredse i Halle blev Ziegenbalg i 1705 udsendt som leder af Tranquebarmissionen. Dermed blev han den første missionær, der var udsendt af en protestantisk kirke til kontinuerligt missionsarbejde.

Da der ikke fandtes tidligere protestantisk ydre mission af betydning, kom Ziegenbalg i vidt omfang til at lægge retningen for meget senere missionsarbejde. Det gjaldt f.eks. brugen af skolemission og inddragelse af socialt og sundhedsmæssigt arbejde i missionen og kirkeopbygningen. Han blev af eftertiden opfattet som prototypen på en luthersk missionær.

Ziegenbalg fik også betydning for Sydindisk kultur gennem etableringen af den første tamilske trykpresse, som var beregnet til udbredelse af kristne skrifter. Ud over missionen ydede en pionerindsats inden for det europæiske studie af dravidiske sprog og indiske religioner – en stor del af hans arbejde forblev dog upubliceret pga. manglende interesse fra missionsstøtterne.

Ostindisk Kompagni var skeptisk over for missionsarbejdet, og Ziegenbalg stod i lange perioder i konflikt med den danske administration i Tranquebar.

Ziegenbalg stod bag opførelsen af Ny Jerusalem Kirke i Tranquebar, hvor han er begravet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig