Reinkarnation. Tibetansk thangka, der viser Buddha Shakyamuni omgivet af episoder fra sit tidligere liv som bodhisattva, som de fortælles i Jataka-beretningerne; thangkaen, der findes på Nationalmuseet, stammer fra 1800-t.s slutning. Siden 1200-t. har reinkarnation været en vigtig religiøs og dermed også politisk institution i Tibet, idet de store mestre nogen tid efter deres død genfindes som børn, der betragtes som en direkte videreførelse af forgængerens aktivitet.

.

Reinkarnation, den forestilling, at et menneskes sjæl efter døden får et nyt legeme og lever her på Jorden; ofte bruges begreber som genfødsel eller sjælevandring parallelt eller identisk med reinkarnation. Tanken er klassisk udformet i hinduismen, hvor summen af et livs handlinger, karma, betinger genfødsel til et nyt liv enten på højere niveau, fx som gud, eller på lavere niveau, fx som dyr.

Faktaboks

Etymologi
Ordet reinkarnation kommer af latin 'genlegemliggørelse', af re- og inkarnation.

Mange opfatter også buddhismen som en typisk reinkarnationsreligion, men denne tydning modsiges af, at man ikke opererer med en forestilling om en fast, uforanderlig sjæl eller personlighed i buddhismen. Det højeste mål inden for både hinduismen og buddhismen er at bryde ud af denne cyklus af evige genfødsler, samsara, ved at bringe sig selv i en karmafri tilstand vha. askese og meditationsøvelser.

Reinkarnation forstået som en stadig bevidsthedsmæssig evolution, som en kosmisk vandring op mod højere niveauer med mødet med det guddommelige som slutsten er en central tanke i teosofi, antroposofi og New Age.

Reinkarnationstanken findes i de mystiske retninger inden for jødedom (kabbala), islam (sufisme) og europæisk filosofi og kristendom (pythagoræisme, gnosticisme, kætterbevægelser). Men i de tre religioners udvikling er tanken om reinkarnation officielt blevet afvist som fremmed og "farlig"; fx betragter nutidige danske kirkekredse tanken som dualistisk og livsfjendsk: Der er kun dette liv, menneskets personlighed er en ubrydelig enhed af sjæl og legeme, og opstandelsen er noget ganske andet end sjælens udødelighed. Se også sjæl.

Det videnskabelige studium af reinkarnation har koncentreret sig om indsamling og efterforskning af spontane tilfælde, hvor personer hævder at kunne huske detaljer fra tidligere liv, evt. viser evne til at bruge et fremmed sprog uden at have noget bevidst kendskab til det (xenoglossi).

Mest kendt er en række indiske undersøgelser i 1920'erne, fx tilfældet Shanti Devi, samt den forskning, der fra 1960'erne blev foretaget af den canadisk-amerikanske psykiater Ian Stevenson (1918-2007). Mange af disse sager har vist sig at være tilfælde af kryptomnesi, dvs. en ubevidst erindring om hændelser eller fantasier i personens eget liv (jf. regression).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig