Pelagius

Pelagius, ca. 354-427, oldkirkelig teolog, der kom til Rom fra De Britiske Øer og blev døbt i begyndelsen af 380'erne. Da vestgoterne i 410 indtog Rom, flygtede han til Nordafrika og senere til Palæstina, inden han i 418 blev lyst i band af Roms biskop, Zosimus (se pelagianisme).

Pelagius afviste manikæismens lære om prædestination og hævdede i opposition til Augustin med flere, at ethvert menneske i kraft af sin gudskabte natur og frie vilje kan efterleve Guds lov, som den tilkendegives i de bibelske forskrifter. Den menneskelige viljes frihed er således ifølge Pelagius Guds nådige skabelsesvilkår.

Modsat pelagianerne synes han ikke selv at have interesseret sig for arvesyndslærens betydning for det teologiske menneskesyn.