Johannes Cassianus, 360-430/435, oldkristen munk og forfatter. Efter et mangeårigt ophold i Romerrigets østlige egne grundlagde han klostre i Marseille. Hans skrifter fik stor betydning for klosterlivets udvikling i den latinske kirke i vesten. Cassianus tog ivrigt del i samtidens teologiske stridigheder; han var modstander af nestorianismen og af Augustins nådelære.