Faktaboks

Barhebræus

på arabisk Abu al-Faraj

Barhebræus var en syrisk biskop og polyhistor; den jakobitiske kirkes berømteste forfatter.

Barhebræus var søn af en læge af jødisk afstamning; navnet Barhebræus er en blanding af hebraisk og latin og betyder 'hebræer-søn'. Efter at være blevet undervist i lægevidenskaben blev han 20 år gammel biskop i den syriske kirke, fra 1264 vicepatriark. Barhebræus studerede fysik, filosofi, historie og teologiske emner og udgav lærde værker herom, men skrev også humoristiske fortællinger. Hans Verdenshistorie fra "verdens skabelse" frem til hans egen tid skrev han på syrisk og oversatte selv til arabisk.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig