Dorothea, 300-t., kristen jomfru og martyr; nødhjælper. Hun var efter legenden datter af en senator i provinshovedstaden Caesarea Cappadocia. Efter at have gennemgået mange former for pinsler blev hun halshugget for sin kristne tro. Umiddelbart før henrettelsen gav en engel hende roser og æbler fra Paradis. Dyrkelsen af Dorothea vandt størst udbredelse i senmiddelalderen, bl.a. i Tyskland og Skandinavien.

I billedkunsten afbildes Dorothea sædvanligvis med en kurv fyldt med blomster og/eller frugter, ofte roser og æbler.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig