Forløsning er et religiøst begreb, ofte brugt i forbindelse med forløsningsreligion eller frelsesreligion (fx kristendom, islam, hinduisme og buddhisme). Opfattelsen af, hvori forløsningen består, er nøje forbundet med den enkelte religions forståelse af, hvad det er, der holder mennesket bundet og indskrænker eller ødelægger dets liv. Forløsningen kan fx opfattes som en befrielse fra sjælevandringens uendelige kredsløb eller som befrielse fra alt det dennesidige og som indgang til en helt ny hinsidig tilværelse.

Kristendommens forståelse knytter sig til forventningen om Jerusalems, dvs. Israels forløsning (Lukasevangeliet, 2,38; 24,21). Denne forventning, der gjaldt en national befrielse, blev nytolket og opfyldt med Jesu komme, med Jesu gerning og frem for alt med hans død og opstandelse. Forløsningen blev forstået som en frelse fra syndens og dødens magt og dermed fra et tomt og forfejlet liv (Romerbrevet, 3,24; Kolossenserbrevet, 1,14; Hebræerbrevet, 9,12.15; 1. Petersbrev 1,18), og forløsningen gælder ikke Israel alene, men alle mennesker.

Der kan også tales om forløsning som en fremtidig begivenhed (Efeserbrevet, 1,14; 4,30), der falder sammen med Jesu genkomst (Lukasevangeliet, 21,27). Til denne endegyldige forløsning hører ifølge Paulus "vort legemes forløsning" (Romerbrevet, 8,23). Forløsningen i nytestamentlig opfattelse er ikke en forløsning fra enhver form for legemlighed; opstandelseslegemet er dog ifølge Paulus af en særlig art (1. Korintherbrev, 15,35-49).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig