Faktaboks

Thomas

Thomas har det græske tilnavn Didymos 'dobbelt, tvilling'.

Thomas er én af Jesu tolv disciple, nævnt i apostellisterne i Det Nye Testamente, men kun nærmere omtalt i Johannesevangeliet. Da navnet Thomas også på aramæisk og hebraisk betyder 'tvilling' (te'om), er han af nogle blevet opfattet som Jesu tvillingbror, men med tvivlsom ret.

Den kirkelige traditions fremstilling af Thomas som skeptikeren, "den vantro Thomas", bygger på hans tvivl om Kristi legemlige opstandelse fra de døde, indtil han fik lov at se og berøre hans sår efter naglerne og lansen (Johannesevangeliet, 20,24-29).

Thomas har lagt navn til en række oldkirkelige skrifter, herunder Thomasevangeliet. Ifølge traditionen lå hans grav i Edessa (det nuværende Şanlıurfa i Tyrkiet). Euseb tillagde ham i ca. 300 æren for Partherrigets mission. Ifølge Thomasakterne, nedskrevet senere i 300-tallet, døde Thomas som missionær og martyr i Indien.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig