Silas var et medlem af menigheden i Jerusalem, der sammen med Paulus og Barnabas bragte apostelmødets dekret til Antiochia (Apostlenes Gerninger, 15,22-34). Siden ledsagede han Paulus på dennes missionsrejser i Lilleasien og Grækenland. Silas står som medafsender af Paulus' Thessalonikerbreve, her dog under sit latinske navn, Silvanus.