Frigg er en gudinde i nordisk religion af asernes slægt. Hun er gift med Odin og mor til Balder. Hendes navn betyder måske 'hustru' eller 'den elskede' og er indgået i ugedagsnavnet fredag 'Friggs dag'. Hun ses især som kærlighedens og ægteskabets gudinde og som moderen, der sørger over sin søns død. I eddadigtet Lokasenna antyder Loke, at hun skulle have været Odin utro med dennes to brødre Vile og Ve.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig