G.F. Creuzer var en tysk klassisk filolog. Som religionshistoriker havde han en allegorisk indgangsvinkel til de gamle myter. Med sit hovedværk Symbolik und Mythologie der alten Völker, besonders der Griechen (1810-22) indførte Creuzer forestillingen om en fortid, hvor den reelle politiske magt i samfundet lå hos kvinder. Han kaldte en sådan indretning for Gynäkokratie; andre har siden kaldt den matriarkat.