Et ritual er den traditionelle og institutionaliserede udførelse af en eller flere riter; ordet bruges også synonymt med rite.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer fra latin rituale, hvor det er en afledning af ritus.

Ritualer kan ses som handlingssiden af et trossystem eller en forestillingsverden. I religionsforskningen har man søgt at definere forskellige typer af ritualer: Højeste status tilkommer i de fleste religioner kultens eller gudstjenestens ritualer. De er kalenderritualer, der foregår til fastsat tid, ofte med en baggrund i religionens myter eller folkets historie og en rolle i årets gang. Vigtige er også de overgangsriter, der følger individets livscyklus, fx navngivning, voksenindvielse, bryllup, og besegler dets medlemskab af broderskaber og i det hele taget dets status. Hertil kommer kriseriter, der tjener til afværgelse af fare, sygdom o.l. Alle disse ritualer aktiverer den pågældende religions og kulturs forestillingsmønstre, og studiet af ritualer er således et vigtigt bidrag til forståelse af, hvordan mennesker skaber og vedligeholder deres kulturelle univers.

Inden for sociologi, antropologi og etnologi har Émile Durkheims ritualteorier været grundlæggende. Durkheims udgangspunkt var kulten, de store fælles hellige handlinger, og han viste, hvordan ritualer skaber en social solidaritet, der er nødvendig for samfundets ligevægt og beståen. I det samme perspektiv har nyere forskning inddraget ikke-religiøse ritualer knyttet til det verdslige samfunds hverdagsliv og institutioner, fx statsoverhoveders indsættelse, tænding af den olympiske ild, indvielsesriter på skoler og i subkulturer mv. Erving Goffman taler om interaktionsritualer, dvs. adfærdskoder i hverdagslivet, gennem hvilke den sociale realitet og vores selv bekræftes. Rituel handling er til stede overalt i det sociale liv og er et centralt redskab til håndtering af den sociale eksistens på det religiøse og det verdslige plan.

Teater

Der er almindelig enighed om, at teatret er udsprunget af ritualet; således det antikke græske drama. Enkelthederne i denne proces er omstridte og uklare. Også middelalderens teater var rituelt, men frigjorde sig efterhånden fra den liturgiske sammenhæng. Moderne teaterfolk som Artaud og Grotowski har kredset om at gengive teatret en rituel dimension. Forskere som Victor Turner og Richard Schechner interesserer sig for relationen mellem ritual og teater, herunder en række overensstemmelser. Denne tematik præger også den teaterantropologiske aktivitet, der bl.a. udøves af ISTA ved Eugenio Barba. I en række ikke-europæiske teaterformer er det religiøst rituelle stadig en del af teatrets væsen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig