Kommunionen har fra den kristne oldtid betegnet de troendes samfund, især fællesskabet om "Herrens Bord", eukaristiet eller nadveren.
Ordet kommer fra latin communio 'fællesskab, fælles delagtighed'. Det er afledt af communis 'fælles', der sproghistorisk er samme indoeuropæiske ord som dansk gemen og tysk gemein 'fælles'.
I katolsk sammenhæng kaldes altergang under messen for kommunionen. Som musikudtryk betegner kommunion salmevers sunget under altergang. Når katolske børn i syvårsalderen modtager deres "første hellige kommunion", dvs. alterets sakramente, markeres det som en fest i kirke og hjem.
I en videre religionshistorisk sammenhæng taler man også om kommunionsmåltid eller konvivie-måltid i forbindelse med dyreofringer til en given gud. Folk samles om at dele det slagtede dyr med guden. De fællesskabsetablerende festmåltider var mest udbredt i førkristne religioner, hvor de især fandt sted i middelhavsreligionerne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.