Karisma er Helligåndens virkninger for det troende menneske. Ifølge kristendommen blev kirken til pinsemorgen, da Gud sendte Helligånden over apostlene.

Faktaboks

Etymologi
Ordet karisma kommer af græsk charisma 'gunst, nådegave', af charizesthai 'give gaver', af charis 'gunst, tak, venlighed'.

Paulus udtrykker denne overnaturlige oprindelse ved at sige, at alle med funktioner i menigheden, såvel faste embeder som lejlighedsvise opgaver, får tilsvarende gratisgaver. De giver ikke modtageren en særlig status, men er udelukkende til for menighedens vel (1. Korintherbrev, kap. 12-14).

Den senere tradition har adskilt de to typer og reserveret navnet til Helligåndens virke uden for embedssystemet for at reformere institutionen og holde liv i den.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig