Karmelitere. Den brune ordensdragt er en afsmitning fra franciskanerordenen, der som karmeliternes orden er en tiggermunkeorden, men til forskel fra franciskanerne bærer karmeliterne skapular (skulderslag). Kappen har uskyldens hvide farve som et symbol på Maria.

.

Karmelitere, (efter bjerget Karmel i det nordvestlige Israel), katolsk munke- og nonneorden, der går tilbage til anden halvdel af 1100-t., da kristne pilgrimme og korsfarere slog sig ned som eneboere på Karmelbjerget i Palæstina. I 1226 godkendte paven deres ordensregel, der lagde vægt på et eremitliv i fattigdom og faste. De kom ca. 1240 som flygtninge til Vesteuropa og fik efter ordensreglens ændring i 1247 status som tiggermunke. Fra 1452 oprettedes også klostre for nonner. I 1593 delte karmeliterne sig i to ordener: de almindelige karmelitere og de strengere, barfodede karmelitere.

I 1410 kom ordenen til Skandinavien, indkaldt af Erik 7. af Pommern. Foruden det første kloster i Landskrona i Sydsverige blev der efterhånden oprettet klostre i Skælskør, Helsingør, Sæby, Aarhus og Assens samt et studiehus i forbindelse med Københavns Universitet. I Sverige fik karmeliterne endvidere klostre i bl.a. Örebro, Varberg og Sölvesborg. Under reformationskampene i 1530'erne blev klostrene opløst, klostret i Helsingør dog først i 1537. Poul Helgesen og de senere lutheranere Frands Vormordsen og Peder Laurentsen var alle karmelitere.

I 1999 grundlagdes et nyt karmelitindekloster i Brødeskov ved Hillerød. Klostrets første nonner kom fra Sverige, siden har det fået tilgang af en række novicer. Internationalt set er de mest betydningsfulde karmelitere Juan de la Cruz og Teresa de Jesús.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig