Helligåndsordenen, hospitalsorden stiftet ca. 1190-95 i den sydfranske by Montpellier. I 1204 fik ordenen af paven et hospital i Rom, og i 1213 fik dens ordensregel, en modificering af Augustinerreglen, pavelig stadfæstelse. Ordenens brødre opsøgte de syge og udstødte og bød dem hygiejne, sygepleje, medicin og mad samt åndelig pleje. Trods inspiration fra den store hospitalsorden, johanniterne, fastholdt Helligåndsordenen betydelig lægmandsindflydelse og i praksis stor lokal selvstændighed modsat johanniternes centralisme. I Italien og Sydeuropa spredtes ordenen hurtigt, men først i senmiddelalderen kom den til Danmark, hvor nogle af de eksisterende helligåndshuse blev overtaget af ordenen, fx i Aalborg 1451, hvor den modtog store donationer, men blev nedlagt ved Reformationen. Helligåndsordenen blev opløst i 1847.