Faktaboks

Feng Youlan
Født
1895
Død
1990

Feng Youlan var en kinesisk filosof, filosofihistoriker og professor.

Feng udgav i 1930-1934 et tobindsværk om kinesisk filosofihistorie, som i engelsk oversættelse var standardværket i flere årtier.

I 1939 formulerede han sin egen filosofi i værket Xin lixue ('Nye rationelle studier'). Her tog han udgangspunkt i den rationalistiske fløj af nykongfuzianismen og baserede sig på traditionelle kinesiske metafysiske begreber, fx princip, samt på kongfuziansk etik kombineret med vestlige elementer, fx logik.

I 1950'erne og 1960'erne blev Feng kritiseret af marxistisk-leninistiske modstandere, hvorefter han tog afstand fra sine tidligere filosofiske standpunkter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig