Mudra, (af sanskrit mudrā 'segl, tegn, mærke'), i indisk religion og kunst hånd- og fingerstillinger med symbolsk betydning. I dans og drama forekommer mange hundrede forskellige mudraer, mens antallet i religiøs sammenhæng er mere begrænset. Mudraer indgår i tantriske ritualer i forbindelse med fremsigelsen af mantraer. I buddhistisk ikonografi er der fx særlige mudraer, der udtrykker, om Buddha mediterer eller udbreder sin lære.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.