Kachina, blandt nordamerikanske indianere et begreb, hvis oprindelige betydning er ukendt. Kachina henviser til guder og ånder, som dyrkes i hele pueblo-området. Den mest berømte kachinakult er hopiindianernes. Hopierne dyrker ca. 250 farverige kachinaer i 12 klasser. De hersker over naturfænomener, dyr og planter og har magt især over regn, kilder og vandhuller. Man bærer kachinamasker og -kostumer til sang og trommedans for at sikre sig frugtbarhed. Hopierne laver kachinadukker som gaver til børnene, kunst til samlere og som souvenirs til turister.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.