Panhellenske fester var religiøse fester med deltagere fra alle græske stater. Græsk religion og kultus var som hovedregel tæt forbundet med den enkelte bystat, men nogle fester hævede sig op til at have fællesgræsk betydning.

De panhellenske fester er nært forbundne med det særlige græske fænomen agon, konkurrence, kappestrid, som kunne omfatte både sportslige og musiske præstationer. Sådanne agoner har måske deres oprindelse i begravelsesriter. I Iliadens 23. sang findes en fyldig skildring af kamplegene ved Patroklos' begravelse, og i Hesiods Værker og dage (vers 650-59) beskriver digteren, hvorledes han rejste til Euboia for at deltage i kamplege ved en stormands begravelse, og at han vandt prisen, en trefod, som han siden ofrede til muserne på Helikon.

De store panhellenske fester er De Olympiske Lege, De Isthmiske Lege, De Pythiske Lege og De Nemeiske Lege. De holdtes med faste tidsintervaller: to, fire eller otte år, og i perioderne omkring festerne var der dekreteret landefred.

De panhellenske fester

De Olympiske Lege holdtes i Olympia i Elis på Peloponnes til ære for Zeus hvert fjerde år. Ifølge traditionen blev de grundlagt 776 f.v.t., og dette år kom til at gælde som udgangspunkt i den græske tidsregning. Den første dag var viet ofringer og anden gudstjeneste, og deltagerne aflagde ed på ærlig kamp. De næste dage afvikledes konkurrencer i en lang række sportslige discipliner. Den femte dag fulgte atter ofringer og en fest for sejrherrerne.

De Isthmiske Lege på landtangen (isthmen) ved Korinth holdtes hvert andet år til ære for Poseidon og havguden Melikertes-Palaimon. Sportslige konkurrencer var fremherskende.

I De Pythiske Lege, som afholdtes i Delfi oprindelig hvert ottende år, senere hvert fjerde år, til ære for Apollon, havde de musiske agoner, bl.a. i musik, sang og recitationer, en mere fremtrædende plads.

De Nemeiske Lege holdtes i Nemea på Peloponnes hvert andet år til ære for Zeus. Deres indhold var fra først af især sportslege, men i hellenistisk tid føjedes musiske agoner til.

Det var overordentlig prestigefyldt at vinde i konkurrencerne ved disse panhellenske fester. Talrige monumenter vidner derom, og det samme gør korlyrikeren Pindars oder til vindere ved alle de fire nævnte helligsteder. Også andre fester tiltrak grækere fra forskellige stater; først og fremmest de panathenæiske fester aspirerede til en lignende status uden dog at nå den. De panhellenske fester var af stor betydning ved at understrege den græske enhed i kultur og religion, men var dog ikke i stand til for alvor at overvinde den altid stærke græske separatisme.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig