muser

Muserne er alvidende, og gennem dem får digtere et næsten profetisk indblik i fortid og fremtid. Særlig tydeligt fremgår det af museanråbelserne i de episke digte, fx "Sig mig nu, Muser, som bor i Olympens strålende sale, / I er gudinder, er overalt og har viden om alting, / vi kan kun lytte til sagn og ved ikke noget med vished —" (Homer: Iliaden, 2,484 ff.).

Muserne opfattes snart som individer, snart som en gruppe, men allerede Hesiod kendte i 700-tallet f.v.t. de ni muser ved navn. De er nært knyttet til Apollon Musagetes 'musernes fører'. Deres virkeområde blev i hellenistisk tid udvidet til kunst og videnskab i almindelighed (Museion). Først i romersk kejsertid finder man en (ofte varierende) fordeling af kunstarterne på de enkelte muser. Romerne identificerede muserne med camenerne.

I græsk kunst optræder en eller flere muser som et kor sammen med en lyrespillende Apollon; muserne er også til stede ved musikkonkurrencen mellem Apollon og Marsyas. I klassisk og hellenistisk tid fremstilledes muserne som draperede kvindefigurer med attributter som fx strengeinstrumenter i hænderne.

En berømt skulpturgruppe med Apollon, Leto og muser fra ca. 150 f.v.t. stod i Apollo Sosianus-templet i Rom; de ni muser ses på et relief fra ca. 125 f.v.t. i British Museum, London.

I romersk tid gengav man grupper af muser i mosaikker, vægmalerier og statuegrupper samt på sarkofager. Også i senere billedkunst har muserne været et yndet motiv, i renæssancen hos bl.a. Rafael.

De ni muser smykker mange teatre. I Det Kongelige Teaters Gamle Scenes gyldne tilskuerloft ses de alle med attributter og deres latinske navne, malet 1874 efter Constantin Hansens forlæg. Midt for scenen ses husets herskerinde Thalia med komediens maske og hyrdestav; dernæst – med uret – (ballet)dansens Terpsichore med tamburin; musikkens Euterpe med fløjte; elegiens og elskovsdigtningens Erato med citer (der her mest ligner en lyre); astronomiens og læredigtningens Urania med himmelkugle og sekstant; helte- og historiedigtningens Clio med griffel og oprullet skrift; veltalenhedens og den episke digtnings Calliope med et sammenrullet skrift i hånden; dansens og pantomimens Polyhymnia uden attribut og endelig tragediens Melpomene med tragisk maske og Herakles’ kølle.

To af disse muser, Thalia og Melpomene, ses også på Akropolistæppet og i Pegasus-gruppen på taget over Gamle Scenes facade samt på Stærekassens facade og i loftet over sidebalkonerne, ligesom deres masker ses over Gamle Scenes prosceniumsindskrift.

Med sin erindringsbog Den tiende Muse gav stumfilmskuespillerinden Asta Nielsen i 1945-1946 de ni muser en ny søster: filmens.

• græsk religion og mytologi