Poseidons navn kendes fra linear B-tavler, po-se-da-o, og tolkes ofte som 'husbond til Da' (en førgræsk gudinde, se Demeter). Det er sandsynligt, at Poseidon tidligere har været en gud for jord, heste og (fersk)vand og først senere er blevet havets herre, jf. hans tilnavne i de episke digte: Jordrysteren, Jordholderen, Hestetæmmeren, dvs. jordskælvets og hestenes gud. En attisk myte fortæller, at Poseidon og Athena kæmpede om besiddelsen af Attika; Athena vandt, fordi hun gav mennesket oliventræet, mens Poseidon kun kunne give en saltkilde. Kampen mellem dem var afbildet på Parthenons vestgavl.
I den klassiske mytologi fik Poseidon ved de olympiske guders magtovertagelse overdraget havet. Poseidons vrede over Odysseus' blinding af hans søn Polyfem er et hovedmotiv i Odysseen, og Homers skildring af den vredladne gud har spillet en stor rolle i græsk og senere tiders opfattelse af ham.
Poseidon dyrkedes overalt i de græske byer. Hans nok mest berømte tempel ligger i Sunion på Attikas sydspids, men også navnet på den syditalienske koloni Poseidonia (Pæstum) vidner om havgudens centrale placering i de søfarende grækeres bevidsthed.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.