Leto er en græsk gudinde, som med Zeus er mor til tvillingerne Apollon og Artemis. I de homeriske hymner til Apollon fortælles det, at Heras skinsyge tvang den gravide Leto til at lede over hele verden efter et sted, hvor hun kunne føde, men ingen lande og øer ville give hende lov; kun den lille ø Delos, som dengang flød på vandet, lod, efter et løfte fra Zeus om at måtte blive bundfast, Leto føde sine tvillinger. Hun var meget stolt over sine børn, der beskyttede hende mod kæmpen Tityos og dronning Niobe.

Faktaboks

Også kendt som

Leto er den samme som romernes Latona.

I Boiotien synes Leto at have været Zeus' oprindelige partner, senere fortrængt af Herakulten. Leto bevarede dog sin kult i mange græske byer og blev overalt dyrket sammen med sine børn.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig