Leda er i græsk mytologi gift med kong Tyndareos i Sparta og er mor til de to tvillingepar: Kastor og Polydeukes (Dioskurerne), og Klytaimnestra og Helena.

Zeus forelskede sig i Leda og opsøgte hende i en svanes skikkelse. Resultatet af deres samleje blev et æg, hvoraf Helena blev udruget. Pausanias fortæller i sin rejsebeskrivelse fra 100-tallet e.v.t., at man i Sparta foreviste dette æg ophængt i et tempel. Den pikante scene med Leda og svanen har inspireret kunstnere siden antikken.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig