Afrodite fra Knidos. Marmorstatue fra 300-tallet f.v.t., udført af billedhuggeren Praxiteles.

.

Afrodite. Afrodite Kallipygos, dvs. 'med den smukke bagdel'. Skulpturen er en romersk kopi efter en græsk original fra det 1. århundrede f.v.t., højde 152 cm.

.

Afrodite er i den græske mytologi gudinden for kærlighed, skønhed og frugtbarhed; hos romerne hed hun Venus.

Afrodite i den græske mytologi

Hos Hesiod, omkring 700 f.v.t., er hun en af de ældste gudinder, født i havet af den kastrerede Uranos' sæd. Grækerne afledte derfor hendes navn af afros ('skum'), og hun kaldes ofte Den Skumfødte, selvom der er tale om en folkeetymologi. Betydningen af navnet kendes ikke.

Afrodite bærer også tilnavnet Anadyomene, 'den af havet opstigende'. Hos Homer og i senere litteratur er hun datter af Zeus og Dione og gift med Hefaistos; med Hermes har Afrodite den tvekønnede Hermafroditos og med krigsguden Ares sønnen Eros. I øvrigt er myterne om hende få og mest knyttet til Paris' dom og til hendes jordiske elskere, især Adonis og Anchises. Afrodites ledsagere, Chariterne, Horaerne og Eros, tydeliggør hendes vigtigste funktion som den menneskelige kærligheds og den kvindelige skønheds gudinde; kultnavne som Urania 'himmelsk' og Pandemos 'for-hele-folket' viser, at kærligheden også blev opfattet som en kosmisk, universel kraft.

Afrodite hører til gruppen af lilleasiatiske himmel- og modergudinder (Astarte) og har som disse dødelige elskere.

Kultsteder

Hendes vigtigste kultsteder var Pafos på Cypern, Kithera samt Korinth, hvor kulten var forbundet med sakral prostitution.

Afbildninger

I Antikken er Afrodite skildret i statuer og relieffer, på spejle og spejlhåndtag og i vasemalerier. Hun ses ofte i scener, hvor hun fx gør toilette, eller hun rider på dyr som svaner eller tyre. Hun optræder ofte sammen med kærlighedsguden Eros, i erotiske eventyr med Ares eller i scener fra sagnet om prins Paris.

I arkaisk og klassisk tid (ca. 600-350 f.v.t.) blev Afrodite vist som en ung, påklædt kvinde. Derefter begyndte nøgne fremstillinger at blive almindelige. Plinius d.æ. fortæller, at billedhuggeren Praxiteles i 300-tallet f.v.t. havde lavet to Afroditestatuer til helligdommen på Kos, den ene påklædt, den anden nøgen.

Kos valgte den første, mens den nøgne blev solgt til Knidos, hvor den blev en af oldtidens mest berømte og efterlignede statuer, den Knidiske Afrodite; flere antikke kopier er bevaret, den mest kendte i Vatikanet.

Den nøgne type blev fortsat i talrige variationer, især i hellenistisk og romersk tid.

Kendte skulpturer af Afrodite

Den kendteste er den Meliske Afrodite eller Venus fra Milo i Louvre i Paris; også Afrodite Kallipygos (Museo Nazionale, Napoli), kendt for sin smukke bagdel, den idealt proportionerede Afrodite fra Kyrene, fundet i Kyrene i Libyen (Termemuseet, Rom), den Mediceiske Venus fra Mediciernes kunstsamlinger (Uffizierne, Firenze) og Den capitolinske VenusMusei Capitolini i Rom har været forbilleder for talrige skulpturer af gudinden.

Afrodite ses også på Ludovisitronen.

Fremstillinger af den etruskiske Afrodite Turan og den romerske Venus minder om de græske. Venus har senere i billedkunsten lagt navn til talrige skildringer af især nøgne kvindelige skønhedsidealer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig