Adonis er i græsk mytologi Afrodites elsker, søn af Smyrna. Efter fødslen blev han overladt til Persefone, som opdrog ham og krævede, at han skulle opholde sig hos hende i dødsriget en tredjedel af året — resten af tiden måtte han være oppe på jorden. Under en jagt på Cypern blev han dræbt af et vildsvin. Afrodite sørgede over den smukke yngling, og hendes dødsklage blev hvert år mindet i festen Adonia, hvor kvinder i små "Adonishaver", en slags karsekasser, såede frø, der hurtigt spirede for derefter at dø.

Faktaboks

Etymologi

Af fønikisk Adon, etruskisk atunis

I nogle versioner af myten forvandlede Afrodite Adonis til blomsten af samme navn. Adonis er sandsynligvis en gengivelse af det semitiske adon, 'herre', og Afrodite-Adonis-kulten har mange paralleller til vegetationskulter i Den Nære Orient.

Fremstillinger af Adonis opstod i Grækenland i slutningen af 400-tallet f.v.t. Han ses ofte på vasemalerier, fx som Afrodites elsker, hvor han spiller lyre for gudinden, eller de sidder sammen på en trone. Andre motiver er Afrodite og Persefone, der deler Adonis mellem sig, Adonis, der drager af sted på jagt, samt hans død. I syditalisk vasemaleri og romersk vægmaleri er Adonis fremstillet alene, mens etruskiske billeder viser Zeus, der deler Adonis' ophold mellem en bedrøvet Afrodite og en hævngerrig Persefone. Adonis og Afrodite/Venus optræder også hyppigt i senere billedkunst.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig