Maronitter er medlemmer af et syrisksproget kirkesamfund, opkaldt efter eneboerasketen Maron fra ca. 400. I modsætning til de øvrige syrisksprogede kirker (monofysitiske og nestorianske) forblev maronitterne kalchedonensisk-ortodokse; i 600-tallets teologiske stridigheder lagde de dog afstand til melkitterne.
På korstogenes tid fik maronitterne nær kontakt med den romerskkatolske kirke og anerkendte pavens overhøjhed, men bevarede egen ritus og kirkeret. Siden svandt den maronitiske kirke ind, bl.a. som følge af arabisk, tyrkisk og drusisk pres, og koncentreredes i Libanon, hvor den op til nutiden har spillet en betydelig politisk og kulturel rolle; mange emigrerede.
Talangivelser er usikre; efter borgerkrigen i Libanon sættes et anslået antal hér til op imod 1 mio. I det øvrige Mellemøsten og i Europa anslås antallet til ca. 100.000. Der er desuden en betydelig diaspora i Nord- og Sydamerika.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.