Bogomiler var tilhængere af en religiøs sekt, der opstod i Bulgarien i midten af 900-tallet; de har navn efter præsten Bogomil (Gudkær), der ledede en teologisk og social oprørsbevægelse mod den ortodokse kirke.

Bogomilerne forkastede Det Gamle Testamente. Deres teologi byggede på gnostisk dualistiske, paulikianske og manikæiske idéer samt en righoldig apokryf litteratur. De opfattede den synlige verden som Guds faldne søns (Satans) værk, som Guds udsending (Jesus) skulle befri menneskene fra. De forkastede inkarnationslæren, kirkens gudstjeneste og sakramenter, ægteskab, ikoner, kors og helgener. I stedet fordrede de bod, bøn (Fadervor) og askese.

Bevægelsen spredtes til Serbien og Bosnien, Det Byzantinske Rige og Rusland, men antallet af tilhængere er ikke nøjere kendt. I 1100-1200-tallet bestod der en aktiv forbindelse med katharerne i Norditalien og Sydfrankrig (se albigensere). Bogomilerne blev udsat for hårde kætterforfølgelser og forsvandt i 1400-tallet under den osmanniske erobring af Balkan. Helt op i 1700-tallet kan der dog spores bogomilske tendenser, fx i Bulgarien og Rusland.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig