syndflod

En syndflod er en mytisk forestilling om en oversvømmelse af kosmiske dimensioner. Ofte er den sendt af en vred guddom som straf over verden og kun en enkelt person eller en lille gruppe reddes i et fartøj, der også kan rumme dyr og kulturgoder, og de overlevende bliver ophav til det nuværende jordiske liv. Syndfloden bliver således skellet mellem mytisk urtid og historisk tid.

De ældste kendte beretninger er fra Mesopotamien. De indgår i meget forskellige sammenhænge og får dermed vidt forskellig betydning, skønt indholdet i hver beretning er næsten det samme. Om der ligger en konkret oversvømmelse til grund for historierne, er uvist.

Den bibelske syndflodsberetning (1. Mosebog, kap. 6-8), der sandsynligvis er et litterært lån fra Mesopotamien, kombinerer forskellige traditioner, bl.a. om syndflodens varighed og dens nærmere art (voldsom vinterregn, sammenbrud af de kosmiske diger). Den begrunder desuden årstidernes gang, regnbuen, dyrs og menneskers kødspise, vindyrkning og folkeslagenes oprindelse (se også Noa). De mesopotamiske myter har også inspireret en græsk version (se Deukalion og Pyrrha).

Lignende syndflodsmyter kendes fra mange andre kulturer. I indisk mytologi overlever urmennesket Manu efter at være blevet advaret af en fisk som den eneste en oversvømmelse og bliver stamfader til alle senere slægter. I mayaernes mytologiske epos Popol vuh bliver en mislykket menneskeslægt, der er skabt af træ, udryddet ved en oversvømmelse, fordi den ikke er i stand til at dyrke guderne; i stedet skaber guderne den rette menneskeslægt af majs.