Zerubbabel var en persisk statholder i Jerusalem i slutningen af 500-tallet f.Kr. Zerubbabel var sønnesøn af Jojakin, den i 597 f.Kr. eksilerede konge af Jerusalem, og var aktiv ved genopbygningen af Jerusalems tempel, men forsvinder derefter ud af historien. Senere jødiske kilder digtede videre på hans skæbne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.