Salomons dom, malet af Peter Paul Rubens ca. 1617. To kvinder har født et barn samtidig, men det ene dør, hvorefter kvinderne begge hævder at være mor til det levende barn. Salomon dømmer i striden og giver ordre til, at barnet skal hugges midt over, så de hver kan få en halvdel. Den sande mor afslører sig ved at bede om, at barnet skal skånes og gives til den anden. Salomon tilkender herefter barnet den bønfaldende mor. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

Salomon var en konge i Jerusalem, som levede og regerede i midten af 900-tallet f.Kr. (1. Kongebog, kap. 3-11, 2. Krønikebog, kap. 1-9). Han var søn af David og Batseba. Salomon blev konge efter et kup, da hans bror Adonija søgte at tage magten, mens David endnu levede. Blandt Salomons talrige hustruer nævner Bibelen kun én, "Faraos datter" (bl.a. 1. Kongebog, 3,1).

Faktaboks

Også kendt som

Salomo

Salomon styrkede forholdene til naboerne, navnlig Fønikien, og drev handel med fjerne lande, mens han styrkede forsvaret ved at bygge befæstninger, fx Hasor, Megiddo, Gezer og ved Jerusalem. Hans berømteste byggeri er Jerusalems tempel, som blev opført som et anneks til hans palads i en udvidelse af byen mod nord.

Hans rige strakte sig langt ud over Israels naturlige grænser, og hans berømmelse nåede langt ud i verden; således fortælles, at dronningen af Saba kom for at lære af ham. Han var en stor vismand, og i Det Gamle Testamente er Ordsprogenes Bog, Prædikerens Bog og Højsangen tillagt Salomon.

De fleste af overleveringerne om Salomon er legendariske, samtidig med at hans rige ikke er kendt i kilder uden for Det Gamle Testamente, og i nyeste tid er der rejst tvivl om hans historiske realitet. Myten om hans righoldige miner gav stof til H. Rider Haggards roman King Solomon's Mines (1885, dansk Kong Salomons miner, 1887), der er filmatiseret flere gange og har været anledning til talrige skattejagter i både Afrika og Mellemøsten.

I billedkunsten optræder Salomon hyppigt i fremstillingen af en scene fra Bibelens 1. Kongebog, 3,16-28: Som dommer i to kvinders strid om moderskabet til et barn giver han ordre til, at det skal hugges midt over; den sande mor afslører sig ved at bede om, at barnet skal skånes og gives til den anden. Salomon eksekverer sin salomoniske dom ved at tilkende barnet den bønfaldende mor. Særlig kendt er P.P. Rubens' maleri Salomons dom (ca. 1617, Statens Museum for Kunst).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig