Klagesangene

Klagesangene er en samling på fem klagedigte i Det Gamle Testamente, placeret umiddelbart efter Jeremias' Bog, fordi Jeremias efter traditionen er deres ophavsmand. Dette kan dog hverken be- eller afkræftes.

De begivenheder, Klagesangene har for øje, er Jerusalems erobring og ødelæggelse ved babylonierne i 587/586 f.Kr.; hungersnødens rasen og fjendernes skadefryd øger lidelsen. Dog tolkes lidelsen som Jahves straf over folkets skyld, og der gives udtryk for tillid til Jahves trofasthed (3,21 ff.) og for håb om en fremtid (4,22; 5,19-22).

I den romerskkatolske liturgi indgik uddrag af Klagesangene som læsninger i tenebræ, dvs. tidebønnen matutin på skærtorsdag, langfredag og påskelørdag. Disse uddrag er helt eller delvis lagt til grund for musikalske udsættelser (ofte med titlen Lamentationes) af talrige komponister, bl.a. Palestrina, Orlando di Lasso, Tomás Luis de Victoria, Michel Lambert, Marc-Antoine Charpentier, François Couperin, Jan Dismas Zelenka, Johann David Heinichen og i nyere tid af bl.a. Ernst Krenek og Igor Stravinskij. Også de tilhørende responsorier er ofte blevet behandlet musikalsk, bl.a. af Tomás Luis de Victoria og Carlo Gesualdo. Efter Det 2. Vatikankoncil indgår visse dele af Klagesangene bl.a. som læsninger ved tidebønnerne på tre dage i uge 23 i den almindelige del af kirkeåret.