store bededag

Store bededag blev lovfæstet i 1686 med baggrund i endnu ældre traditioner, nemlig ugentlige fastedage på onsdage og fredage, tilbagevendende årlige bededage om foråret og ekstraordinære bededage, der i 1500-tallet og 1600-tallet blev holdt over flere dage i Danmark og Norge ved truende situationer.

Den udbredte opfattelse, at det var Struensee, der indførte store bededag som erstatning for en række helligdage, er forkert. Under helligdagsreformen i 1770 valgte Struensee tværtimod at bibeholde bededagen, hvis forskellige traditioner nød stor popularitet i den danske befolkning. Initiativtager til den kongelige forordning i 1686 var Sjællands daværende biskop, Hans Bagger.

Store bededag er helligdagens folkelige betegnelse. Dagen blev indført under navnet Ekstraordinær Almindelig Bededag.

Både store bededag og årets øvrige bededage blev indvarslet aftenen forinden ved kirkernes store stormklokker. Det var et signal om, at al handel da måtte ophøre og beværtninger skulle lukke ned. Selve bededagen var længe en streng fastedag.

At gå på volden (Christianshavns Vold) for at høre kirkeklokkerne er en københavnertradition, der kan føres tilbage til 1747, da Vor Frue Kirke fik et nyt klokkespil.

Ifølge loven var store bededag en arbejdsfri dag, der skulle dedikeres til bod og bøn. Københavnske bagere fandt derfor på at bage nogle hvedeknopper, som kunne varmes og spises dagen efter. Efterhånden blev det almindeligt i hele landet at spise de varme hveder om torsdagen – storebededagsaften.

Efter at store dele af de københavnske volde blev nedlagt i midten af 1800-tallet, henlagde mange københavnere deres spadsereture til Langelinie, Christianshavn eller især Kastellet, hvor også studenterne samledes. Traditionen med at gå tur på byens volde bredte sig i 1800-tallet til andre danske byer og vedligeholdes stadig til en vis grad.

I de første årtier af 1900-tallet var der tradition for, at rivaliserende drengegrupper fra forskellige dele af København stødte sammen ved Christianshavns Vold i det, der i samtiden blev omtalt som Storebededagsslaget.

Store bededag er i nyere tid blevet en populær dag at afholde konfirmationer på. Bortset fra langfredag er det den eneste helligdag, der hvert år falder på en fredag, hvorfor den i de senere år også er blevet præget af tværreligiøse og økumeniske initiativer. Radiogudstjenesten på DR har ofte transmitteret fredagsbøn fra en moské med en dansktalende imam, og siden 2003 har Kirkernes Råd afholdt Bøn for nationen, hvor præster fra folkekirken og en række internationale kirker og frikirker deltager i fælles forbøn for Danmark og for fred i verden.

Da store bededag ikke er helligdag i Sverige og Tyskland, har det i årtier været almindeligt at tage over Øresund eller grænsen på endagstur til de åbne butikker. En række festivaler og konkurrencer afholdes som regel i bededagsferien, ligesom flere forlystelsesparker har valgt at åbne sommersæsonen netop på store bededag.

Siden 1980 har Døllefjelde-Musse Marked været afholdt i Døllefjelde i bededagsferien; det store kræmmermarked tiltrækker op mod 120.000 besøgende og er den største årlige enkeltbegivenhed på Lolland-Falster. Begivenheden er en genoplivning af en ældre tradition med et stort marked omkring helligkilden Sankt Kjelds Kilde på den tidligere helligdag Mikkelsdag den 29. september.

Store bededag i Tyskland (Buß- und Bettag) var indtil 1994 en helligdag i slutningen af november inden for den protestantiske og den reformerte kirke. En af begrundelserne for at afskaffe den var, at man tre år forinden havde indført den tyske genforeningsdag (Tag der deutschen Einheit) den 3. oktober som officiel fridag i anledning af de to Tysklandes genforening i 1990. I delstaten Sachsen opretholdes Buß- und Bettag dog som helligdag. I Berlin er der på dagen ingen skolepligt for protestantiske børn, mens skolerne i det katolske Bayern holder undervisningsfri, idet skoledagen er reserveret til andre aktiviteter end undervisning.

• helligdag
• søgnehelligdag
• bodsdage
• tamperdage
• hveder