Re er den oldegyptiske solgud, hvis kult havde sit centrum i Heliopolis 'Solbyen'. Som fællesegyptisk gud dyrkedes Re i mange former, ofte i forbindelse med andre guder.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Ra
Re-Harakhte er en forbindelse af Re med en anden solgud, 'Horus fra horisonten'. Han afbildes som en falk med en solskive på hovedet og betegner i reglen den opgående sol.
Amon-Re er den thebanske rigsgud. I sin form som urgud kaldes solguden Atum eller Khepri, der også betegner den opgående sol; han kan betragtes som Khepri om morgenen, Re om middagen og Atum om aftenen. Om natten tænkes han i vædderskikkelse at sejle gennem underverdenen. I Nye Rige (1550-1070 f.v.t.) forbindes han med Osiris, som således også betragtes som en form af solguden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.