Synd, religiøst begreb, som forudsætter gudstro og betegner enhver menneskelig holdning og handling, som skiller mennesket fra Gud. Oplevelse af syndighed er især karakteristisk for den vestlige kristne kultur.
Ifølge NT er synden en magt, der uforklarligt er kommet ind i verden, bemægtiger sig mennesket og perverterer dets gudsforhold, sådan at det begår synd. Kristent forstået er menneskets synd derfor primært en mangel på gudsfrygt og på tro på og tillid til Gud; denne mangel resulterer i selvcentrerethed, i angst og et grænseløst begær efter tryghed og velvære. Synd er menneskets brud med sin gudgivne bestemmelse som skabt i Guds billede, hvilket fører til fremmedgørelse. Se også arvesynd.
I kristen sammenhæng er det således en misforståelse at karakterisere synd som umoral, selvom selvcentreretheden og begæret selvsagt får konsekvenser for menneskers indbyrdes moral (se også seksualmoral). Synden har sit sæde i menneskers forståelse af sig selv som helhed, som enkeltpersoner og som samfund.
Inden for den kristne teologi hersker der uenighed om, hvornår mennesket er i stand til at erkende sig selv som synder. Nogle vil påstå, at det kan mennesket allerede i kraft af sin samvittighed, såfremt det dér ved sig selv ansvarlig over for en transcendent instans. Andre vil hævde, at et menneske først i mødet med Jesus Kristus som Guds sande menneske kan erkende sig selv som synder, fordi det her møder sin egen bestemmelse som menneske. Dog er begge opfattelser fælles om at mene, at dette møde skal til for at nå til den fulde syndserkendelse.
Vel kan der tales om synd i flertal, og vel har man i tidens løb søgt at specificere bestemte slags adfærd som synd (jf. dødssynder), men ret beset kan enhver adfærd, også den mest korrekte, ifølge kristendommen blive til synd, når mennesket i den kun søger sit eget uden at have øje for Gud og næsten. Dette gælder både på det individuelle og det kollektive plan. Ikke mindst i 1900-t. har teologer gjort det klart, at også samfundsstrukturer og kulturer kan være syndige pga. deres dehumaniserende karakter; se fx befrielsesteologi. Se også syndsforladelse og moral.
Kommentarer (1)
skrev Erik Hansen
"Kristent forstået er menneskets synd derfor primært en mangel på gudsfrygt og på tro på og tillid til Gud;"
"I kristen sammenhæng er det således en misforståelse at karakterisere synd som umoral, selvom selvcentreretheden og begæret selvsagt får konsekvenser for menneskers indbyrdes moral "
Hvis man definerer moral som alt hvad der findes af menneskabte love og almindelige høflighedsregler, kunne Robinson Crusoe på sin øde ø ikke overtræde nogen moralske love. Han havde ingen naboer, og ingen kunne tage anstød af om han kørte 200 km/t på en motorvej eller satte sine store højtalere i vinduet og spillede punkrock for fuld musik. Der var ingen der kunne tage anstød af det.
Men i Bjergprædiken siger Jesus jo, at selv den som i sine tanker begærer sin næstes hustru, har syndet. Så Jesus's forståelse af synd må også have omfattet menneskeskabte love. Sexualmoralen er jo menneskabt og forskellig fra kultur til kultur. De første kristne missionærer til Grønland brugte megen energi og mange år på at indprente kristen sexualmoral i grønlænderne. Grønlænderne boede dengang ofte i meget små isolerede bostæder med kun få familier. Hvis ikke der kom nyt DNA ind i bostaden, ville befolkningen have uddøet på grund af indavl. Derfor var en helt anden sexualmoral end vores kristne en nødvendighed, for at grønlænderne kunne overleve. Børn var en velsignelse og en glæde, uanset hvem der nu lige var far til barnet.
Så når Jesus åbner for at også brud på menneskabte love er en synd, åbner det jo op for en kæmpe diskusion. Hvad er en synd? At køre 200 km/t på en motorvej er ulovligt fordi man overtræder en menneskabt lov. Men er det en synd?
Skal man altid følge menneskabte love? Normalt er det forbudt at stjæle eller at slå et andet menneske ned. Men i Nazityskland var det ikke forbudt for en arisk tysker at gå ind i en jødes hus og plyndre og stjæle det man ville, eller at slå en jøde til blods. Den stakkels jøde havde ingen ret til at anmelde en arier til politiet. Var det så ikke nogen synd i kristelig forstand, fordi man jo ikke overtådte nogen love?
Og hvad så med love der vedtages med tilbagevirkende kraft?
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.