Kætteri, heterodoksi, hæresi, vranglære. Fra NT kendes separatistiske partidannelser, der truer med at splitte den kristne menighed (1.Kor. 1,10ff; 11,18f). I nyere tid forudsætter begrebet kætteri, at trossandheder er eller bliver formuleret i læresætninger, dogmer, bekendelser o.l. til beskyttelse af den kirkelige enhed, at der er eller bliver udviklet kriterier til konstatering af afvigelser herfra, at der findes en instans, der fastslår og evt. efter læreproces udelukker kættere. Til definition af kætteri hører, at det fremsættes offentligt, vedholdende og på trods af kirkelige myndigheders advarsler, og at kætteriets ophavsmænd gør krav på at forblive medlemmer af kirken.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kætteri er afledt af kætter, af middelnedertysk ketter, vist af græsk katharos 'ren', formentlig en selvkarakteristik, jf. katharer.

Udbredt pluralisme og indsigt i historiske udsagns relativitet har i vor tid gjort det vanskeligt at håndtere fænomenet kætteri, der historisk ofte gav anledning til alvorlige kirkesplittelser, fx Reformationen, og individuelle tragedier, fx under inkvisitionen. Derfor lægger man nu til dags større vægt på et udsagns hensigt end på dets formulering. Dette har medført hel eller delvis udsoning mellem kirker, der tidligere stod fjendtligt over for hinanden, fx de kalchedonensiske og non-kalchedonensiske kirker i spørgsmålet om kristologi, den katolske kirke og de protestantiske kirker i striden om retfærdiggørelse, nadver, kirke osv. På den anden side har netop pluralismen skærpet bevidstheden om, at en nøje formulering af sandheden i kritiske situationer også i vor tid kan være nødvendig, fx med henblik på nazisme, apartheid og oprustning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig