Håndspålæggelse er berøring af hovedet på dyr eller mennesker, overførsel af guddommelig livskraft. I mange religioner findes håndspålæggelse i forbindelse med indvielses- og offerriter og helbredelse af syge (se også eksorcisme og healing). I Det Nye Testamente betyder den åndsmeddelelse, særlig i forbindelse med dåben og overdragelse af embedsfuldmagt. Håndspålæggelse bruges ved mange kirkelige handlinger. En særlig betydning har den i den romerskkatolske kirke i forbindelse med firmelse og præste- og bispevielse (den apostolske succession). De protestantiske kirker deler ikke det katolske syn på ritens sakramentale kraft, men har bevaret den som et tegn, der ledsager forbøn og velsignelse.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig