Gustaf Wingren, 1910-2000, svensk teolog, uddannet ved Lunds Universitet, hvor han 1951-77 var professor i systematisk teologi. Studiet af Irenæus og Luther medvirkede til Wingrens betoning af det skabte livs teologiske betydning og førte ham frem til et skabelsesteologisk grundsyn. Dette grundsyn er hos Wingren forbundet med en tolkning af kristendommen som budskab og aktuel tiltale (jf. kerygma) og med en fremhævelse af kristendommens karakter af prædiken og fortælling.
Gustaf Wingren
Faktaboks
Gustaf Wingren
- Født
- 1910
- Død
- 2000
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.