Niels Dael, 1857-1951, dansk frimenighedspræst. Han tog ingen uddannelse, men blev i det grundtvigske højskolemiljø præget af Ludvig Schrøder og Jakob Knudsen. I 1886 blev han dansk præst i Argentina; i 1897 præst for Høve, senere også Havrebjerg og Frederiksborg frimenigheder. Efter 1908 oprettede han en grundtvigsk frimenighedsskole og kirkelig folkehøjskole på gården Liselund ved Slagelse. I de sidste mange år af sit liv fungerede Dael som en art "biskop" for frimenighederne.