K.E. Løgstrup var en dansk teolog og religionsfilosof. Han blev cand.theol. i 1930 og modtog 1932 Københavns Universitets guldmedalje for en prisopgave om den tyske filosof Max Schelers etik.
Løgstrup studerede flere steder i Tyskland, bl.a. hos Martin Heidegger og Hans Lipps. 1936-43 var han præst i Sandager-Holevad Sogne på Vestfyn (et udvalg af hans prædikener blev udgivet i 1995). Efter flere forgæves forsøg blev han i 1943 dr.theol. på en disputats om Den erkendelsesteoretiske Konflikt mellem den transcendental-filosofiske Idealisme og Teologien. Fra 1943 til 1975 var han professor i etik og religionsfilosofi ved Aarhus Universitet. Under besættelsen deltog Løgstrup i modstandsbevægelsen og tog afstand fra forhandlingspolitikken frem til 1943.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.