Hans Martensen-Larsen, 1867-1929, dansk teolog, præst i Vejlby ved Århus, siden i København og fra 1915 domprovst i Roskilde; dattersøn af H. Martensen. Kirkepolitisk var han folkekirkens mand, bl.a. som redaktør af Kirkeligt Centrums blad, men er ellers mest kendt for sit forfatterskab, hvori han med baggrund i personlige kriser beskæftiger sig dels med udfordringen fra moderne videnskab, dels med spiritisme og parapsykologi.