Nirvana

I Baoding Shan i Sichuan, Kina, ses Buddha i nirvana omringet af boddhisatvaer fra Mi-sekten. Skulpturerne er fra ca. 1179-1249.

Nirvana
Af /Ritzau Scanpix.
Nirvana
På denne tibetanske thangka fra det 17. århundrede ses den liggende Buddha under overgangen fra denne verden til Nirvana.
Nirvana
Af /Ritzau Scanpix.

Nirvana er et centralt begreb i buddhismen. Nirvana er det højeste og endelige mål for den religiøse stræben.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kommer af sanskrit nirvāna 'udslukkelse', pali nibbāna.

Nirvana ifølge Theravadaskolen

Nirvana er et ufatteligt begreb. Den gamle theravadaskoles tekster har vanskeligt ved at definere det: "Opgivelse af begæret" eller "udslukkelse af lidenskab, vrede og forblindelse" er nirvana; men det er forudsætningerne for at opnå tilstanden snarere end tilstanden selv.

Nirvana er noget stabilt i modsætning til fænomenernes verden, som består af elementer, dharma, der til stadighed forgår. Theravadaskolens religiøse ideal er en arhat, en hellig, der fri for alt begær og alle lidenskaber indgår i nirvana efter døden. Han er løst fra alle bånd, et nyt individ vil aldrig mere dannes.

Nirvana ifølge Mahayanaskolen

I mahayana er det religiøse ideal en bodhisattva, en kommende Buddha, der udskyder sin indgåen i nirvana for at hjælpe sine medskabninger ud af genfødslernes strøm. Mahayanaskolerne madhyamika og yogacara har forskelligt syn på nirvana.

Nirvana indenfor hinduismen

Nirvana forekommer også i hinduismen og betegner her de enkelte sjæles, atman, indgåen i det absolutte, brahman.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig