Amitabha er den betydeligste af de fem kosmiske buddhaer, også kaldet dhyani-buddhaer 'meditationsbuddhaer'. I nogle kilder kaldes denne buddha Amitāyus 'den, der har uendeligt liv'. En Amitabhakult — måske opstået under iransk indflydelse — eksisterede i Indien i 1. årh. e.v.t.
af sanskrit Amitābha 'den, der har uendelig glans'
Dyrkelsen af Amitabha blev særligt i Kina og Japan en vigtig faktor i det religiøse liv. I Japan kaldes Amitabha Amida og i Kina Amituofo. Amitabha hersker over det vestlige paradis, Sukhavati ('det lykkelige land').
I kraft af Amitabhas fortjenester fra tidligere eksistenser lever beboerne i dette paradis en lykkelig tilværelse, indtil de indgår i nirvana. Det er ikke — som i den tidlige buddhisme — menneskets gerninger, der har betydning for frelsen; blot ved at ære Amitabha i from hengivenhed genfødes man i Sukhavati. Tro og hengivenhed bliver i Amitabhakulten en genvej til nirvana.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.