metaetik | lex.dk – Den Store Danske

Metaetik er en disciplin inden for filosofien, der beskæftiger sig med sproglige, erkendelsesteoretiske, ontologiske og psykologiske aspekter af etikken.

Hvis man spørger, om man bør acceptere aktiv dødshjælp, eller om man som borger bør gøre noget for at afhjælpe klimaforandringerne, da befinder man sig inden for den del af den filosofiske etik, der betegnes som ”normativ etik”. Den beskæftiger sig med, hvad der er rigtigt eller forkert at gøre, hvordan man bør leve sit liv eller indrette vores samfund.

Hvis man derimod spørger, hvad man egentlig skal forstå ved udsagn som ”aktiv dødshjælp er forkert” og ”det er rigtigt, at gøre noget for at afhjælpe klimaforandringerne”, eller om sådanne udsagn kan være sande eller falske, da befinder man sig inden for metaetikken. Metaetikken er altså en metadisciplin i den forstand, at den undersøger normative etiske udsagn.

Metaetikken beskæftiger sig typisk med spørgsmål som: Hvad betyder det at sige, at noget er rigtigt eller forkert? Kan etiske vurderinger være sande eller falske? Eksisterer etiske værdier eller er de noget, som mennesker projicerer ind i verden? Er etiske vurderinger knyttet til vores følelser?

Metaetiske begreber

Blandt de vigtige fagbegreber inden for metaetikken er bl.a. følgende:

Etisk kognitivisme

Det synspunkt at et etisk udsagn som fx ”aktiv dødshjælp er forkert” kan have sandhedsværdi, altså være enten sandt eller falsk. Når man foretager en etiske vurdering, kan man altså enten tage fejl eller have ret i sin vurdering. Modstilles normalt med non-kognitivisme, ifølge hvilken etiske udsagn adskiller sig fra andre typer af hævdende udsagn, og derfor ikke har sandhedsværdi.

Etisk realisme

Det synspunkt at etiske værdier har en realitet, altså eksisterer som en del af verdens indretning. Ud fra denne tankegang er etiske værdier derfor noget, der kan opdages, og etiske vurderinger kan afprøves gennem erfaringer eller fornuften. Modstilles normalt med irrealisme (eller anti-realisme), ifølge hvilke etiske værdier ikke har realitet, men er knyttet til menneskers måde at reagere på vores omgivelser.

Etisk naturalisme

Etisk naturalisme er det synspunkt, at etiske udsagn kan analyseres ud fra naturligt forekommende egenskaber ved verden. Etiske udsagn kan således have sandhedsværdi, alt efter om de beskriver forhold ved den naturlige (ikke-etiske) virkelighed. Modstilles normalt med non-naturalisme, ifølge hvilken etiske egenskaber ikke kan reduceres til naturlige ikke-etiske egenskaber.

Etisk relativisme

Etisk relativisme er det synspunkt, at etiske udsagn har sandhedsværdi relativt til en bestemt kontekst, såsom en bestemt kultur på et bestemt tidspunkt. Det modstilles normalt med den opfattelse, at etiske udsagn enten slet ikke kan have sandhedsværdi, eller at de har sandhedsværdi, der gælder på tværs af tid og sted.

Metaetikkens historie

Metaetiske overvejelser findes tilbage i den antikke tænkning, så som hos Platon og Aristoteles. Igennem filosofiens historie har tænkere som David Hume, Immanuel Kant og John Stuart Mill bidraget til overvejelser over etikkens væsen.

Det er dog først i begyndelsen af 1900-tallet, at begrebet ”metaetik” introduceres, og at metaetikken gøres til en selvstændig forskningsdisciplin. Blandt de filosoffer, der var inspiration for den moderne diskussion, var bl.a. den engelske filosof G.E. Moore.

Inden for den engelske og amerikanske filosofiske tradition kom metaetikken i løbet af 1900-tallet til at udgøre den helt centrale del af forskningen inden for etik. Dette ændrede sig dog fra omkring 1970’erne, hvor normativ etik igen vandt indpas i den filosofiske forskning. Siden da har både metaetik og normativ etik indgået som dele af forskningen inden for filosofisk etik.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Etik

Jesper Ryberg

Professor, ph.d. og dr.phil., Roskilde Universitet