Den enkelte, en hovedkategori i Søren Kierkegaards beskrivelse af menneskets eksistentielle udvikling, spændt ud mellem to poler: eksemplaret som den laveste og den enkelte som den højeste, og derimellem individ eller person og individualitet eller personlighed.
Ethvert menneske er ifølge Søren Kierkegaard et enkelt menneske, der både kan og skal blive den enkelte, dette bestemte menneske.
Udsondringen af den enkelte som den enkelte kan ske i angsten, ved synden, i det etiske valg af sig selv som sig selv, i samvittigheden, idet den enkelte da tager stilling til sig selv som enkelt, ved opfyldelsen af den grundlæggende fordring om at elske sit medmenneske og endelig i gudsforholdet, hvor alle mennesker er stillet lige.
Hos Kierkegaard forholder kategorien den enkelte sig således til inderliggørelse og står i modsætning til det numeriske, til mængde, til det at ville være som de andre.
Den enkelte er religiøsitetens og frelsens første betingelse, "med den staaer og falder Christendommens Sag".
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.