Christian Wolff (tysk filosof)

Christian Wolff, 1679-1754, tysk filosof; professor i matematik 1706-23 i Halle, hvorfra han blev fordrevet pga. en strid med pietistiske teologer; derefter professor i Marburg og fra 1740 atter i Halle.

Inden for matematik er Christian Wolff kendt for sit matematiske leksikon og for to lærebøger, der fik stor udbredelse.

Christian Wolff er en af 1700-t.s mest indflydelsesrige filosoffer. Hans filosofi, som er en uklar kombination af empirisme og rationalisme, kaldet den leibniz-wolffske filosofi eller wolffianisme, udvikledes med tiden til at omfatte næsten alle videnskabsgrene; den blev gennem årtier doceret på de fleste nordeuropæiske universiteter og højere skoler.

Christian Wolff gik ud fra G.W. Leibniz' to principper, den tilstrækkelige grunds princip og modsigelsesprincippet (kontradiktion), men søgte, i modsætning til sin læremester, at udlede det første af det sidste. Fra 1713 udgav Wolff sit læresystem, der kom til at omfatte logik, metafysik, etik, politisk filosofi, fysik, læren om naturens hensigtsmæssighed og naturlig teologi; denne tyske version udkom fra 1728 i en betydelig udvidet udgave på latin.

Systemet er opbygget som et deduktivt system, hvori der ud fra definitioner og grundsætninger udledes læresætninger.

Videnskaben består ifølge Wolff af tre hoveddele: historien, filosofien og matematikken. Historien omfatter viden om, hvad der faktisk er tilfældet; filosofien opstiller grundene eller årsagerne til, at noget og ikke andet er tilfældet. Som rationalisterne identificerede Wolff de logiske grund-følgeforhold med det reale årsag-virkningsforhold. Matematikken er videnskaben om kvantitet.

Wolffianismen var båret af tanken om, at det er muligt at uddanne rationelt tænkende og moralsk retlinede mennesker og dermed medvirke til at realisere oplysningstidens ideal om embedsmanden som en folkets vejleder og tjener.