Jonisk naturfilosofi, en gruppe græsksprogede filosoffer fra Jonien, der mellem 600 og 400 f.Kr. udarbejdede en række filosofiske systemer til forklaring af verdens opståen og indretning. Se Thales, Anaximander, Anaximenes, Anaxagoras, Leukippos, Demokrit og Diogenes fra Apollonia.

Fælles for alle de joniske naturfilosoffer er, at de opfatter naturen som et ordnet system (gr. kosmos), der kan forklares ved hjælp af nogle få grundelementer og processer.

Intet opstår af intet eller forsvinder totalt, intet sker uden en forklaring. Hermed lagde de grunden til den vestlige videnskabs opfattelse af den fysiske verden.

Jonisk naturfilosofi var udtryk for tankeeksperimenter med, hvad tingene i verden består af, hvorfra verden er opstået, og hvordan verden, som den fremtræder for os, kan forklares ud fra udviklingen fra den oprindelige urtilstand.

Disse spekulationer medførte en stigende opmærksomhed over for de begreber, der anvendes, når man taler om den fysiske verdens bestanddele og forandringer (ontologi, fysik); analysen lagde endvidere grunden for de filosofiske discipliner logik og erkendelsesteori.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig