Illuminationslære, erkendelsesteoretisk opfattelse, som ca. 400 fik en markant udformning af Augustin med forlæg i nyplatonismen. For Augustin kan den menneskelige fornuft dømme om sanseindtryk, men ikke om de fornuftsandheder, der eksisterer uafhængigt af det enkelte menneske, fx matematiske love og etiske normer.

Faktaboks

Etymologi
1. led illumination er afledt af latin illuminare, se illuminere.

Disse sandheder udspringer fra Gud, Universets højeste væsen, og erkendes ved illumination eller forestillinger, indpræget i sjælen (notiones impressae). Illuminationslæren blev videreudviklet og forsvaret af arabiske (Avicenna) og latinske lærde (Bonaventura).

I middelalderen stod læren over for den aristotelisk inspirerede "abstraktionsteori", hvorefter almenbegreber erkendes ved abstraktion fra sansedata.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig