Fronesis betegner hos Platon den dyd, der beror på sindelag, og som er forudsætning for alle "borgerlige" dyder. Hos Aristoteles er betydningen som oftest indskrænket til "praktisk fornuft", dvs. fornuftens indsigt i, hvad der bør gøres i en given situation.

Faktaboks

Etymologi
Ordet fronesis kommer af græsk phronesis 'tankevirksomhed, indsigt', af phronein 'tænke'.

Fronesis er således en "forstandsdyd", mens selve viljen til at gøre det gode beror på de såkaldte moralske dyder; en given handling er således bestemt af en kombination af intellekt og vilje.

Fronesis forbinder det universelle med det partikulære, idet den kan levere en universel begrundelse for en partikulær handling.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig