Straton fra Lampsakos, ca. 340-ca. 267, græsk filosof, leder af Lykeion fra ca. 285. Han var som Aristoteles videnskabeligt orienteret, men i øvrigt en meget udogmatisk aristoteliker; han opgav således det aristoteliske formbegreb og opdelingen af verden i en region over og en under Månen. Han påviste også, at der kan skabes tomrum på kunstig vis. På visse punkter påvirkedes han af atomismen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.